|
| Den Nye Dialog 057 |
| Skrevet af Frank Bornakke |
| Onsdag, 14 September 1994 23:00 |
Hvad enhver guru bør vide:30 grundregler for tankekontrol1: Find et formål for din sekt, der kan retfærdiggøre alt. Det kan være nationalisme, ulandshjælp, eller det kan være terapeutiske, religiøse, politiske eller rniljømæssige formål. 2: Sørg for at udvikle en enkel ideologi, der giver svar på alle tilværelsens spørgsmål. Dine tilhængere skal tilegne sig ideologien som deres egen. 3: Opfind fjender - f.eks. de, der har modsatte mål end dine. Fjenderne kan altid bruges til at få dine tilhænger til at yde større ofre. 4: Du skal styre uindskrænket, og alle skal se op til dig. Sæt mange utrolige historier om dig selv i omløb, så du får et mytisk skær i andres øjne. En vigtig historie, du ikke må glemme, er historien om, at nogen stræber dig efter livet. 5: Sæt urealistisk høje mål for dine tilhængere. Derved kan du hele tiden presse dem til det yderste, så de konstant lider af søvnunderskud. Det gør dem lettere at styre og forhindrer dem i at tænke selvstændige tanker. 6: Dine tilhængere skal bringe så store økonomiske ofre til dine formål, at de ikke selv har penge til andet end det absolut nødvendigste. 16: Tilhængere, der lever i parforhold, skal altid være villige til at angive partneren. Men det er selvfølgelig bedst helt at undgå pardannelser. 17: Børn skal opdrages adskilt fra forældrene - så bliver begge parter nemmere at styre. Børnene skal opdrages til et liv som sektmedlemmer. 18: Bryd landets love, hvis det tjener organisationens formål. Det giver en sidegevinst, nemlig at sammenholdet styrkes. 19: Tilhængerne må ikke have noget privatliv udenfor din kontrol. 20: Indgå aldrig i ligeværdigt samarbejde med mennesker eller organisationer, du ikke har fuld kontrol over. 21: Lad tilhængerne synge ofte og længe om dig og dine mål. 22: Udøv sindelagskontrol. Hvis een ikke synger med eller udstråler entusiasme, så tag en alvorlig snak med vedkommende. 23: Lav dit eget sprog med hyppig brug et ord, der får en helt speciel betydning blandt tilhængerne, fx. "halleluja!", "heil!", "kammerater!", "hørt!" Tilhængerne skal elske dig så højt, at de bruger dine ord og efterligner din accent. 24: Din organisation skal have en sympatisk facade udadtil, så den tiltrækker mennnesker. De, der bliver tiltrukket, skal langsomt føres ind i systemet, så de bliver i det resten af livet. 25: Sørg for at der altid er mulighed for at stige højere op i magtpyramiden. Alle skal have en fornemmelse af at få mere og mere indsigt i livet og sekten. 26: Sørg for at indbygge hemmeligheder i systemet. Det styrker sammenholdet. 27: Kontrollér tilhængernes post. Du kan eventuelt bilde dem ind, at I har modtaget brevbomber, og at brevene derfor skal åbnes centralt. 28: Undgå at tilhængerne har kontakt med frafaldne, der er blevet kritiske. 29: Undgå at tilhængerne tager notater af møder og aftaler. Uden papirer kan de ikke huske og er lettere at manipulere. Fortæl dem, at journalister og fjender kan bruge notater imod jer. 30: Svar aldrig på kritik. Tal udenom eller undlad at svare. |
| Senest opdateret ( Tirsdag, 20 November 2007 11:37 ) |