Anmeldelse: Lost Symbol af Dan Brown

Endnu en gang er Dan Brown på gaden med en ny spændingsroman. Denne gang med den længe ventede efterfølger til storsællerten „Da Vinci-mysteriet“ fra 2003. Interessen har været enormt stor inden udgivelsen, og alene det engelske førsteoplag har været på 6,5 millioner eksemplarer.

I bogen Lost Symbol er helten fra Da Vinci-mysteriet, Robert Langdon, igen på en hæsblæsende jagt - denne gang igennem Washington, hvor hemmelige koder og mysterier skal løses, mens en ond, psykopatisk skurk ånder ham i nakken. Der er fart over feltet fra første side, og på det spændingsmæssige niveau har Dan Brown igen formået at lave en page-turner.

Historien begynder med, at bogens hovedperson, Robert Langdon, er rejst til Washington for at holde en forelæsning i The National Statuary Hall og samtidig besøge sin gode ven, frimureren Peter Solomon, der leder The Smithsonian Museum. Men det går naturligvis ikke som planlagt. Da Langdon ankommer til forelæsningen, er mødesalen tom, og Peter Solomon er bortført. Solomon var ellers sammen med sin søster netop i gang med at eksperimentere med en ny videnskab, hvor man arbejder med tankens kraft. Robert Langdons Washington-invitation var således et fupnummer, og Langdon bliver nu tvunget til at hjælpe Peter Solomons kidnappere med at løse en opgave - at åbne antikkens store mysterium - til gengæld for Solomons liv.
   Robert Langdons første spor er Peter Solomons afhuggede hånd, som han finder nær foredragssalen. Den er, fristes man til at sige, over-tatoveret med mystiske tegn, så Langdon har noget at arbejde med. Og herefter går den vilde jagt gennem byen. Washingtons nationale monumenter og klenodier besøges og afkodes deres hemmelige tegn og strukturer, og gamle kunstnere og videnskabsmænd præsenteres.
   Mysteriet i bogen er knyttet til frimurerne og rosenkreuzerne, og det hele flettes sammen med nogle ret vilde tanker om CIA’s forskning og eksperimenter med okkulte fænomener samt antikkens esoteriske visdom.

Religiøst indhold

Dan Brown formår at skrive en roman, der kan provokere og sætte mange tanker i gang. Denne gang præsenteres vi for et sæt nyreligiøse idéer, som dog er både set og hørt før, og som måske netop derfor heller ikke skaber så meget opstandelse som Da Vinci-mysteriet.

I løbet af historien får vi at vide, at søskendeparret Solomon via deres eksperimenter har opdaget en række paranormale eller guddommelige evner i den menneskelige bevidsthed, som kan aktiveres her og nu. Disse evner, der er beskrevet med forskellige filosofiske, religiøse og spirituelle begreber, får Robert Langdon sidst i bogen kendskab til: Mennesket kan påtage sig rollen som intet mindre end guddommelig skaber.

I slutningen af bogen siger Peter Solomon til Langdon:

„Vi har læst bibelen alt for bogstaveligt. Vi har lært, at Gud har skabt os i sit billede, men det er ikke vores fysiske legeme, der er i Guds billede, det er vores bevidsthed. Så snart vi indser, at vi virkelig er skabt i Guds billede, vil vi begynde at forstå, at vi også er skabere. Når vi forstår dette faktum, vil dørene stå vidt åbne for det menneskelige potentiale.“

Da Langdon umiddelbart efter også indser, at det hebræiske ord Elohim er pluralis (flertal) ligesom menneskers bevidsthed, forstår han sammenhængen. Han indser, at menneskeheden har potentialet til at udvikle sig til guder, og at sådan en udvikling vil resultere i mange individuelle guder på jorden. Bogens titel „Lost Symbol“ refererer således til Gud som symbolet for menneskehedens største potentiale.

Visdom og indsigt er bogens nøgleord, Gnosis (erkendelse) er vejen til frelsen. Megen erkendelse og visdom finder Robert Langdon hos frimurerne, som han anser for både meget idealistiske og som den mest misforståede organisation i verden. Professor Langdon siger endda, at hvis alle verdens ledere reflekterede som frimurerne, ville verden være et bedre sted.

Vurdering

Bogen er velskrevet og spændende, men tenderer mod at tage sig selv lidt for højtideligt, hvilket godt kan ødelægge noget af oplevelsen.
   Stilen og kompositionen er meget lig den, vi kender fra „Da Vinci-mysteriet“, hvilket er et stort plus. Men indholdet rykker ikke det store. Det er både set og hørt før, og de færreste vil nok hoppe med på vognen med de store konspirationsteorier og de skjulte hemmeligheder, der ligger gemt i alverdens dunkle kroge.