FAQ - Frequently Asked Questions

Hvad er Dialogcentret?

Hvad er Dialogcentrets arbejds- og holdningsgrundlag?

Hvad betyder det, at Dialogcentret er videnskabeligt?

Hvad betyder det, at Dialogcentret er kritisk?

Hvad betyder det, at Dialogcentret er kristent?

Hvad betyder det, at Dialogcentret er dialogisk?

Hvad er Dialogcentrets historie?

Hvad er kristendom?

Hvad er nyreligiøsitet/ny religiøsitet?

Hvordan definerer man religiøse grupper?

Hvad er sekteriske tendenser? Hvad skal jeg se efter?

Gør Dialogcentret en forskel/Er der brug for Dialogcentret i dag?

Kan religion være farlig/gøre mennesker syge?

Er der farlige/usunde religioner/religiøse bevægelser i Danmark?

Hvordan ser det religiøse ”billede” ud i dagens Danmark?

Hvem er de mest påfaldende nye religiøse bevægelser i Danmark i dag?

Kan et religiøst masseselvmord ske i Danmark?

Må kristne kritisere kristne?

Hvad er den største religion i verden/Danmark?

Hvad er de største trossamfund i Danmark?

Er der organisationer som Dialogcentret i udlandet?

Kan jeg støtte Dialogcentrets arbejde?

Hvordan bliver jeg medlem af Dialogcentret?

Hvor kan jeg læse mere/Få mere at vide?

Hvad er Dialogcentret?

Dialogcentret Danmark er et videns- og rådgivningscenter. Emner for Dialogcentrets viden og rådgivning er gamle og nye religiøse grupper og fænomener som sekter, kulter, okkultisme og nyåndelighed. Særlig opmærksomhed vises de problematiske af slagsen, hvor religiøs/psykologisk manipulation og åndelig usundhed trives.

Dialogcentret rådgiver folk, der har problemer med en religiøs gruppe. Dialogcentret forsker i nye religiøse gruppers tekster og følger med i deres aktiviteter. Og Dialogcentret formidler viden om disse til journalister, pårørende og alment interesserede gennem artikler, bøger, foredrag osv.

Dialogcentret er en privat organisation med bestyrelse, generalforsamling, medlemmer, ansatte og frivillige med base i Århus.

Samtidig er Dialogcentret Danmark med i et netværk der kaldes Dialog Center International eller DCI, som består af beslægtede organisationer i udlandet.

Hvad er Dialogcentrets arbejds- og holdningsgrundlag?

Dialogcentret informerer og rådgiver om nye religiøse grupper ud fra et videnskabeligt, kritisk, kristent og dialogisk grundlag.

Hvad betyder det, at Dialogcentret er videnskabeligt?

Dialogcentret arbejder videnskabeligt i den forstand, at der arbejdes ud fra videnskaber som religionsvidenskab og teologi. Det tilstræbes at påstande om fakta er velbegrundede og veldokumenterede, og at holdninger er klare og underbygget med grundige argumentationer.

Dialogcentret er oprindelig udgået fra et arbejdsfællesskab, som stammer fra Teologisk Fakultet på Aarhus Universitet, og det har altid været ledet af akademikere. Gennem størstedelen af sin levetid har Dialogcentrets bestyrelsesformand været en teologisk professor, (førhen Johannes Aagaard, i dag Kurt Christensen).

Dialogcentret er altid villig til at ændre på sine holdninger og supplere informationer, hvis man med holdbare fakta og overbevisende argumenter kan godtgøre, at vi tager fejl. Dialogcentret ser sig først og fremmest forpligtet på sandheden.

Hvad betyder det, at Dialogcentret er kritisk?

Dialogcentret arbejder kritisk i betydningen, at vi prøver akademisk og praktisk at bedømme, om der er problemer med den måde, den nye religiøse gruppe arbejder på. ”Kritisk” betyder altså, at vi prøver at bedømme noget; det betyder ikke, at Dialogcentret er imod noget. Dialogcentret er fx ikke et religions-skeptisk sted.

Hvad betyder det, at Dialogcentret er kristent?

Dialogcentrets kritik sker ud fra et teologisk og kristent grundlag. Det betyder ikke, at Dialogcentret presser kristen mission ned over hovedet på folk, der henvender sig til Dialogcentret. Vi fortæller om kristendommen, hvis folk ønsker det.

Det betyder heller ikke, at Dialogcentret bekæmper alt, hvad der ikke er kristent, og støtter alt, der kalder sig kristent. Dialogcentret vender sig mod religiøs misbrug, hvad enten det er kristent, muslimsk, buddhistisk, satanistisk eller new age.

Men som kristne mener vi både, at der er sandheder i alle religioner, som alle kan lære af. Og at der er en usandheder i alle religioner eller i alle slags religiøs, som gør, at religiøsitet kan forføre. Man skal således have respekt og sympati for det religiøse, og være kritisk opmærksom på, hvad det religiøse kan gøre med mennesker. At vi er kristne, betyder også, at vi prøver at være et godt eksempel for, hvordan religion kan være, dvs. uden løgn, pres, forførelse og manipulation. At vi er kristne betyder desuden, at vi er engagerede i de nye religiøse gruppers fremvækst, som vi ser som en udfordring for kirkerne i Danmark. At vi er kristne, betyder endelig og ikke mindst, at vi betragter omsorg og respekt for andre mennesker som et kald og en pligt. Vi søger at hjælpe folk, der er klemte, misbrugte og forvirrede.

Hvad betyder det, at Dialogcentret er dialogisk?

Dialogcentret arbejder dialogisk ud fra et ønske om at lytte til de nye religiøse grupper og sammen med dem indgå i en religiøs dialog, hvor vi i samtale udfordrer hinandens meninger og søger den højere sandhed i gensidig respekt og kritik. Det er filosoffen Platons forståelse af, hvad dialog er: at to eller flere parter lader tankerne og ideerne brydes for sammen at afsløre sandheden bag tingene.

Dialogcentret har mottoet ”dialog i konfrontation”, for den sandhed, vi ønsker at søge sammen, kan medføre, at man siger skarpe ting til hinanden. Dialogcentret siger fra, når mennesker behandles dårligt.

Hvad er Dialogcentrets historie?

I 1966 var teologen Johannes Aagaard – leder af Institut for økumeni og missionsteologi på Aarhus Universitet - med til at starte Det Økumeniske Center eller DØC i Århus, og Johs. Aagaard blev DØCs første formand. DØC var og er en kristen organisation, der var og er optaget af mission og økumeni (dvs. hvordan de forskellige kristelige trosretninger hænger sammen og arbejder sammen). Centret var et mødested for danske og internationale studerende, der ville tale sammen og gøre en indsats for kirken.

Dialogcentret opstod i 1973-74 som en studiekreds omkring Johs. Aagaard, som var optaget af dialog mellem religionerne. Især to ting samlede studiekredsen. Dels oprettelsen af et arkiv – kaldet ”guruteket” – på Aarhus Universitet, hvor Aagaard var ansat. Guruteket var et arkiv over de nye religiøse grupper i Danmark. Og dels en konflikt, der i 1974 opstod i gurukulten N.Y. Yoga Trust, der holdt til i Gylling nær Odder. En række medlemmer af kulten følte sig gået for nær af guruen Narayananda. Aagaard og hans kreds hjalp de kritiske medlemmer med at komme ud af N.Y. Yoga Trust og komme på fode igen. Denne begivenhed fortalte dem, at der var behov for at hjælpe folk, der kom i religiøs klemme, studere de nyreligiøse grupper og sprede information om dem. Netop det blev opgaven for Aagaards studiekreds, som efterhånden udskiltes fra DØC under navnet Dialogcentret.

Først i 1982 blev Dialogcentret dog til en formel organisation med medlemmer, bestyrelse og generalforsamling og med Aagaard som formand, hvad han var indtil 2003. I 1992 forsøgte en gruppe medarbejdere og tilknyttede at vælte Aagaard som formand. Da de mislykkedes, brød den utilfredse gruppe med Dialogcentret og dannede i stedet IKON-Danmark med et beslægtet arbejdsområde, men med en mindre konfronterende stil end Dialogcentret.

Hvad er kristendom?

Kristendommen findes i mange afskygninger. Derfor kan mange af dens kernepunkter nogle gange være ganske svære dels at få øje på og dels at skelne fra mindre vigtige elementer.

Da dialogcentrets hjemmeside er et sted, der tager udgangspunkt i et kristent livssyn, er de vigtigste kernepunkter for kristendommens indhold her:

Kristendommen forkynder:
• at der er en absolut og evig magt, kaldet Gud, der har skabt verden i godhed og kærlighed.

• at mennesket er skabt i Guds billede og derfor ligner ham.

• at der i tidernes morgen har fundet et syndefald sted, hvilket vil sige at mennesket oprindeligt var skabt syndfrit, men satte sig op imod Gud.

• At synden og døden herved kom ind i verden og skabte en uoverstigelig afstand mellem Gud og mennesker. Fra da af kom ”arvesynden” ind i verden og ethvert menneske fødes med denne.

• at Gud besluttede sig for at forsone sig med sit menneske og derfor sendte sin søn Jesus til verden for at frelse det.

• at Jesus Kristus prædikede omvendelse og tro på ham som den eneste kilde til frelse fra synd og død. Som kristen tror man, at mennesket er frelst gennem tro og ikke ved gerninger, hvilket betyder, at man ikke kan finde en nådig Gud ved at gøre gode gerninger.

• At Jesus Kristus blev korsfæstet og begravet, men stod op af graven igen påskemorgen. Ved sin død og opstandelse tog Jesus al menneskenes skyld på sig og samtidig viste han, at hans kærlighed og barmhjertighed er stærkere end ondskaben og døden. 

• At efter Jesus Kristus var vendt tilbage til Gud i stedet sendte Helligånden til at oplyse og vejlede mennesker i troen på ham og igennem Helligånden til stadighed at være til stede iblandt mennesker, som den kraft, der holder troen og fællesskabet om Kristus i live. 

• At mennesket i dåben kommer til at tilhøre Jesus Kristus. Dåben er en renselseshandling, hvor mennesket symbolsk dør og genopstår som et nyt menneske, der for altid på samme tid vil være synder og retfærdig. Vi begår til stadighed et utal af synder, men at Gud altid vil tilgive, hvis mennesket søger det.

• At det onde er en realitet i verden. Det er forskelligt hvorvidt det onde forstås som værende en person, kaldet Satan, eller blot er en ond magt i verden. Mennesket søger selv det dårlige og er ikke et sagesløst væsen, der er underlagt onde kræfter. Satan beskrives i lige så høj grad som fristeren, der skubber til de sider i os selv, der vil os selv og vores eget, higer efter materialisme og glemmer at vi er sat i et fællesskab af mennesker, som vi skal behandle med kærlighed og nænsomhed. Det onde kan kun kan bekæmpes og overvindes ved kærlighed.

• At nadveren er det måltid, der binder os sammen med Kristus og hinanden, og at vi der modtager tegnet på den tilgivelse, som Gud til enhver tid vil give mennesket.

• At vi som mennesker skal elske hinanden som Kristus har elsket os. At den gamle lov ”De ti Bud” kan samles i et eneste bud: ”Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og hele dit sind og hele din sjæl og din næste som dig selv”. Det formår vi mennesker ikke. Og her bliver kristendommen unik, idet den forkynder ”Dine synder er dig forladt” og siger, at ”Gud elsker os uanset”.

• At vi når vi dør, falder i Guds hænder og at vi der hviler hos ham indtil vi engang på dommens dag, skal stå op til evigt liv med ham og hinanden i Paradis.

• Gud som én, men treenig Gud – med Fader, Søn og Helligånd. Ingen personer i guddommen er underlagt de andre.

Der kan siges meget mere, men kernepunkterne er, at Gud har skabt verden, at vi kun lever én gang, at Gud frelser enhver som tror gennem Kristus hans søn, som døde og genopstod, at Helligånden er Guds stadige nærvær og at vi engang skal samles i hans rige.

Hvad er nyreligiøsitet/ny religiøsitet?

Ny religiøsitet er den religiøsitet, som er dukket op i nyere tid, dvs. inden for de sidste par hundrede år. Den ny religiøsitet inkluderer fx new age, nyhedenskab, alternativ behandling og langt de fleste sekter og gurukulter. I modsætning til den ny religiøsitet har man de klassiske religioner som islam, jødedom, kristendom, hinduisme, buddhisme, konfucianisme og daoisme.

Hvordan definerer man religiøse grupper?

For at kunne tale om nye religiøse grupper er det nødvendigt at definere, hvad der menes med sådanne grupper. Med udgangspunkt i religionssociologien kan vi lave en grov inddeling i fire hovedtyper: kirke, denomination, sekt og kult. Der er tale om det, der kaldes ”idealtyper”, som er udarbejdet med det formål at skabe sammenlignelighed.

Tyskeren Max Weber (1864-1920) var den første religionssociolog, der arbejdede med idealtyper, og som lavede en skelnen mellem en kirke og en sekt. Han opstillede en række karakteristika for henholdsvis kirke og sekt, som man kunne måle empiriske data op imod og dermed sammenligne dataene og se hvor godt de passede med idealtyperne.

   Max Webers idealtypemodel så sådan ud:

                       kirke <--------------------------------> sekt

Hvad er en kirke?

En kirke (ecclesia) som idealtype er en statskirke, som i høj grad er integreret i et samfunds majoritetskultur. I Danmark er Folkekirken en ecclesia. Kirken forholder sig overvejende positivt til samfundet, som den er en del af, men den kan også vælge at kritisere statsmagten. Kirkens selvopfattelse er, at den er den religiøse autoritet og anerkender dermed ikke andre trossamfunds lære og praksis. Den vil enten overse disse eller medvirke til at undertrykke dem. Omverdenens holdning til kirken og dens medlemmer er overvejende positiv eller neutral.

Hvad er en denomination?

En denomination er en undergruppe inden for en ”kirkelig” religion, og er relativt anerkendt af majoritetskulturen. Denominationen står i et positivt forhold til samfundet og anerkender andre religioner som mulige veje til sandheden. Omverdenen forholder sig overvejende positivt til denne gruppe og dens medlemmer.
I Danmark er baptister og adventister typiske denominationer. I USA kan romersk katolske grupper og zenbuddhistiske grupper betragtes som denominationer. Inden for Islam er sunni-islam og Shia-islam to denominationer.

Hvad er en sekt?

En sekt (lat.: secta: parti) er en religiøs gruppe, der har adskilt sig fra en denomination eller en kirke i protest mod dennes slaphed, og i ønsket om at vende tilbage til den oprindelige sandhed. Sekten er af den opfattelse at denominationen eller kirken har svigtet sandheden ved fx at tilpasse sig denne verden. Sekten er ofte autoritær og dogmatisk med en fundamentalistisk selvopfattelse, idet de mener, at kun dens egne medlemmer bliver frelst. Forholdet til det omgivende samfund er derfor overvejende negativt, idet de betragter sig som den eneste sande religion. Ligeledes er omverdenens holdning til sekten overvejende negativ.
Eksempler inden for denne kategori kunne være fx Mormonerne (Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige), Jehovas Vidner og Unification Church (Moonbevægelsen).

Hvad er en kult?

En kult er en religiøs gruppe, der ofte er centreret om en karismatisk leder (skole eller institution e.l.) på en væsentlig mindre autoritær og dogmatisk måde end en sekt. Kulten forholder sig også negativt til det omgivende samfund ligesom sekten, men anerkender, at der er andre sandheder, andre spirituelle veje, end dens egen. Omverdenens forhold til kulten er i overvejende grad negativt. Eksempler på en kult er fx Transcendental Meditation (TM).

Hvad er sekteriske tendenser? Hvad skal jeg se efter?

Dialogcentret advarer mod sekteriske træk. Det er især:

1) Fanatisme, hvor kun gruppen og gruppens ledelse har ret og er god for mennesker, mens alt andet er noget skidt. Individet kontrolleres, og kritisk tankegang holdes nede. Der udvikles en ”bunkermentalitet”, hvor medlemmerne kryber i skjul beskyttet mod en ond omverden. Paradis er indenfor i gruppen, og Helvede er de andre.

2) Elite-tænkning, idet gruppen ser sig selv som en åndelig elite med patent på sandheden. Hvis en kristen gruppe således mener, at kun de mennesker, der tror snævert på de sammen ting som ens egen gruppe, mens alle andre kristne har en forkert eller lunken tro og derfor går fortabt, så er dette et sekterisk træk

3) Selektiv etik og autoritære træk. Gruppen behandler andre mennesker efter forskellige moralske regler alt efter, om de andre mennesker er uden for gruppen, inde i gruppen eller en del af gruppens ledelse. Hermed opstår en ”os” og ”dem” tænkning. I gruppen er der et stejlt hierarki, og overordnede skal adlydes.

4) Magt-afmagt-opdeling, hvor gruppens ledelse har enorm magt, mens menige medlemmer holdes hen i frygt og afhængighed af ledelsens gunst. Går man imod lederen, er sanktionen hård. Samtidig isoleres medlemmerne fra samfundet (afstandtagen fra ens familie, fra TV, radio og bøger osv.) for på den måde at gøre dem endnu mere afhængig af lederen og gruppen. Gruppens medlemmer skal udskifte deres gamle identitet med en ny gruppeidentitet. Der kan være regler for føde, tøj, kropspleje osv.

5) Gruppesprog, idet gruppen udvikler sit eget interne gruppesprog og system af klicheer, der blokerer for kritisk tankegang. Scientology har fx mange hundreder interne begreber (et sprog, man har kaldt for ”scientologese”).

6) Manipulerende rekruttering og udnyttelse, hvor nye indsluses trin for trin, så de i begyndelsen ikke kender gruppens fulde dagsorden eller lære. Mange møder fx første gang Scientology under det uskyldige navn "Gratis stress-test". Man får urealistiske løfter. Og gruppens medlemmer risikerer at udnyttes materielt ved at skulle købe kurser og materialer til ublu priser. Eller medlemmerne bruges som billig arbejdskraft.

7) Indoktrinerende adfærdsregulering, som gennem manipulation eller et system af straf og belønning lærer medlemmerne at tænke og handle på den måde, som gruppens ledelse finder nyttig.

Gør Dialogcentret en forskel/Er der brug for Dialogcentret i dag?

Ja. Dialogcentret gør en stor forskel, da der stadig er mange, der har brug for viden om de nye religiøse bevægelser. Hertil kommer, at der også er et stort behov for rådgivning og sjælesorg i forbindelse med egne eller andres dårlige erfaringer med fx sekterisme og religiøs manipulation. Dialogcentret er et af de få steder, der har stor erfaring med vidensformidling, rådgivning og sjælesorg.

Kan religion være farlig/gøre mennesker syge?

Ja. I visse tilfælde kan religion være sundhedsskadelig for både ånd, sjæl og legeme. Når fx mennesker (for)føres af veje, som det ikke har lyst til at gå, kan det skabe utryghed og angst. Når fx mennesker pålægges byrder (fx skyld og ansvar) det ikke kan bære, kan det føre til fysisk/psykisk udmattelse og åndeligt mismod. Når fx mennesker anbefales at bryde kontakten til venner og familie, kan det forårsage såvel følelsesmæssige problemer som en grundlæggende tvivl på Gud og medmennesker.

Er der farlige/usunde religioner/religiøse bevægelser i Danmark?

Ja. Dialogcentret har erfaring med en række bevægelser hvor mennesker er kommet i klemme – både følelsesmæssigt, mentalt og åndeligt. Det drejer sig bl.a. om
• Faderhuset ledet af Ruth Evensen (læs mere)
• Evangelist ledet af Christian Hedegaard (læs mere)
• Natha (læs mere)
• Se endvidere punktet ”Hvem er de mest påfaldende nye religiøse bevægelser i Danmark i dag?”

Hvordan ser det religiøse ”billede” ud i dagens Danmark?

• Hvad er new age/next age?

New age er en religiøs strømning, der opstod i USA i 1960’erne inspireret af tankerne i Teosofisk Selskab (teosofien), ikke mindst inspireret af teosoffen Alice Bailey. New age’re tror og håber på, at menneskeheden er ved at gå ind i en gylden periode præget af højere bevidsthed og en større åndelighed. Denne periodes indsigt beror på åndelige erfaringer og teknikker og hverken på materialisme eller dogmer. New age’re tror ofte på at skabe balance mellem kosmiske energier fx via krystaller og meditation, de tror på karma og reinkarnation, hvor man ved hver reinkarnation bliver mere vis og åndelig. Og de tror at mennesket har en guddommelig eller hellig indre kerne – ofte kaldet Selvet – som man skal finde, udvikle og realisere.

Next age er en betegnelse, der er gængs i især Sydeuropa for en ny og mere individualistisk udvikling i new age-strømningen. Mens new age tror og håber, at mennesket kollektivt er på vej ind i en ny spirituel æra, så er next age mere ligeglad med det kollektive. I next age handler det om ens egen individuelle udvikling.

Både new age og next age er elementer i det, som Dialogcentret kalder den nyåndelige strømning. Den inkluderer også alternativ behandling, selvudviklingsfilosofi og positiv tænkning samt nyhedenskabet som fx Wicca.

Se endvidere punktet ”Hvem er de mest påfaldende nye religiøse bevægelser i Danmark i dag?”

• Hvad er okkultisme?

Okkultismen er læren om, hvordan man dyrker ”okkulte”, dvs. skjulte eller hemmelige ting. Okkultismens hemmeligholdte viden kan både handle om bestemte skjulte forhold eller sammenhænge i verden og om hemmeligholdte teknikker, der går ud på at påvirke ting i verden via skjulte kræfter. Det sidste kaldes i praksis også ”rituel magi”. Astrologi er et eksempel på det første, idet astrologi handler om skjulte sammenhænge mellem himmellegemernes positioner på himlen og begivenheder blandt menneskerne. ”Teurgi”, dvs. kunsten at påkalde åndemagter, er et eksempel på det sidste.

Groft sagt kan man sige, at okkultisme er teorien – læren om det skjulte – mens magi er praksis – læren om, hvordan man anvender skjulte kræfter. Ofte bruges ordet ”esoterisk” i samme betydning som okkult.

Okkultisme/magi ses i religiøse strømninger i hele verden. I Indien kaldes den lokale okkultisme for tantra (som optræder både i hinduismen og i buddhismen). I Kina er okkultismen især knyttet til daoismen. I vesten optræder okkultismen i to former, nemlig i form af klassisk okkultisme og moderne okkultisme. Klassisk okkultisme stammer fra den hellenistiske periode og består især af disciplinerne astrologi, alkymi (læren om magisk forvandling af stoffer, især metaller) og teurgi (læren om magisk påkaldelse af åndevæsner). Moderne okkultisme er en sammenvævning af helt nye tanker i den vestlige verden samt af indisk tantra og klassisk okkultisme. Ikke mindst spiritismen og Teosofisk Selskab er ophav til den moderne okkultisme. Nyåndelige tanker og grupper er meget ofte samtidig okkulte.

• Hvad er satanisme?

Satanisme er en livsanskuelse eller kult, hvor man betragter figuren Satan som en både væsentlig og positiv figur. Der er mange slags satanismer. Der er teenage-satanisme vævet sammen med den såkaldte goth-kultur. Der er kultursatanisme, som også er vævet sammen med gothkulturen, og som især dyrker Satan og det onde og mørke i kulturen. Der er rationel satanisme som fx Church of Satan. Og der er esoterisk eller okkult ordenssatanisme som fx O.T.O. Det er frimureragtige gruppper med grader og hemmelige ritualer, hvor man tager Satan (som ofte kaldes noget andet) temmelig seriøst.  Fælles for de forskellige slags satanismer er en optagethed af egoet, ens jeg, af vilje og kraft og at sætte sig selv igennem, også selv om det skader andre. En stærk modvilje mod kristendommen. Og en fascination af mørk og okkult kult.

• Hvad er Wicca/nyhedenskab?

Hedenskab er en religiøsitet, som er noget helt anderledes end kristendommen. Fx er hedenskab meget ofte polyteistisk – man dyrker mange guder. Og hedenskabet står for den oprindelige religiøsitet før kristendommen gjorde sit indtog. Nyhedenskabet er nutidige grupper, der bevidst prøver at efterligne gamle, hedenske religioner, men som i virkeligheden bruger de gamle religioner som et spejl for deres egne, moderne, nyåndelige opfattelser. De nyhedenske kulter er moderne konstruktioner, der lader som om de er gamle og oprindelige, førkristne religionssystemer.

De nyhedenske religioner går meget op i ofte okkulte ritualer og rituelle genstande som bægre, sværd og smykker. Og de okkulte kult- og offersteder er næsten altid udendørs templer, som ligger midt i en uvejsom natur. Meget ofte har de nyhedenske kulter okkulte elementer og er beslægtet med hippie-kulturens new age og nyåndelighed.

De mest udbredte slags nyhedenskab er heksebevægelser som fx Wicca. Vikinge-kulter (asatro) som fx Forn Sidr. Keltisk druidetro og indiansk religion.

Den mest udbredte nyhedenske kult er heksebevægelsen Wicca. Den stammer fra 1954 i England, hvor okkultisten Gerald Gardner udviklede Wicca-bevægelsen. Gardner hævdede, at Wicca ikke var hans egen opfindelse, men at det var en urgammel kult, som middelalderens hekse havde dyrket. Det er dog temmelig sikkert ikke tilfældet.

I kraft af populære ungdomsserier som Charmed (Heksene fra Warren Manor) og Buffy the Vampireslayer er Wicca en af de hurtigst voksende religiøse bevægelser, ikke mindst hos kvinder i alderen 15 til 35 år. Angiveligt er Wicca allerede nu den 5. Største religion i USA.

Wiccanere dyrker bl.a. de 5 elementer (jord, luft, vand, ild og æter/ånd), to guder – Gudinden og Den Hornede Gud, troen på at naturens ting er besjælede, ritualer i naturen med et væld af rituelle genstande som lys, sværd, kalke osv. Desuden afholder man kult dels ved hver fuldmåne (esbatterne), dels på 8 bestemte tidspunkter på året, de såkaldte sabatter. Rituel magi er udbredt, og Wiccas bibel kaldes Skyggernes Bog, som især indeholder teknikker og notater om heksenes erfaringer og praksis.

Wicca kan være organiseret i såkaldte cirkler (covens), som ind imellem kan være temmelig hierarkiske. Men ikke sjældent kan wiccanerne være ”solitære”, dvs. de opererer på egen hånd og sammensætter i klassisk individualistisk stil deres eget trosystem.

• Hvad er alternativ behandling?

Alternativ behandling er de behandlingsformer, der ligger uden for det etablerede behandlingssystem. Et område, hvor man møder mange religiøse forestillinger som fx energier, chakraer, nadier, meridianer, yin og yang, hemmelige guddommelige broderskaber osv.
   Omkring hver femte dansker har benyttet sig af en eller anden form for alternativ behandling inden for det sidste år. Det er alt lige fra akupunktur og zoneterapi til kranio-sakral terapi og forskellige healingsformer.

En nærmere indkredsning af, hvad alternativ behandling er, ses af nedenstående. De religiøse elementer forekommer i forskellig grad i disse 3):
1. behandlinger inspireret fra østlige medicinske traditioner, fx daoismen og den traditionelle kinesiske medicin (TKM) og ayurveda.
2. behandlinger med udgangspunkt i en sammenhæng mellem sjæl, krop og ånd. (F.eks. visualisering, kunst og musikterapi, meditation og bøn).
3. behandlinger med udgangspunkt i biologiske processer. (Forskellige naturlægemidler, kosttilskud, herunder vitamin- og mineralpræparater og planteudtræk).
4. behandlinger med udgangspunkt i berøring og manuel manipulation af kroppen. (F.eks. zoneterapi og kraniosakral terapi).
5. behandlinger med udgangspunkt i energier og vibrationer. (F.eks. healing, klassisk homøopati og Bachs blomstermedicin).
6. de behandlinger, der tager udgangspunkt inden for den kristne tradition, og hvor bøn og håndspålæggelse er centrale elementer.

Hvem er de mest påfaldende nye religiøse bevægelser i Danmark i dag?

• Scientology
• Jehovas Vidner
• Mormon-kirken
• Transcendental Meditation
• Natha Yogacenter
• Hare Krishha/ISKCON
• Wicca
• Vækstcenteret
• Evangelist
• Faderhuset
• Sai Baba/Sathya Sai Baba bevægelsen
• N.Y. Yoga Trust
• Brahma Kumaris
• Osho Risk

Kan et religiøst masseselvmord ske i Danmark?

Det kan ikke udelukkes at et religiøst masseselvmord kan ske i Danmark. Men sådanne hændelser sker relativt sjældent. Ofte er det, når en religiøs bevægelse lægger ekstrem vægt på apokalypsen, dvs. den lære, der vedrører verdens og tilværelsens mystiske sammenhæng, dens forløb fra urtid til undergang og genoprettelse af en ny paradislignende verden. Når en sådan sekt tilmed oplever et massivt pres fra omverdenen vil risikoen for et masseselvmord øges.

Nogle eksempler:
I foråret 2008 truede 29 medlemmer af den russiske sekt ”True Russian Orthodox Church” med at sprænge sig selv i luften. Men selvmordet blev afværget.

I marts 1997 fandt man 39 medlemmer af sekten Heavens Gate i en villa i Californien, hvor de i perioden for kometen Hale Bopps tilsynekomst søgte døden, idet et UFO bag kometen ifølge deres lære skulle være på vej for at hente de døde op til en højere eksistensform.

I oktober 1994 omkom 53 medlemmer af Soltemplets Orden i Schweiz og Canada i deres forsøg på at imødegå forestillingen om, at jordens sidste dage var kommet, og at kun de, som gjorde selvmord i tide, ville kunne hjælpe verden videre efter katastrofen.
   I januar 1998 forsøgte en udbrydergruppe af Soltemplets Orden at begå selvmord på Tenerife, hvilket dog blev forhindret.   

I 1978 gjorde 918 medlemmer af People's Temple (Jonestown) kollektivt selvmord i Guyanas jungle.

Men at beskæftige sig med apokalyptiske forestillinger fører ikke nødvendigvis til en så tragisk hændelse som et masseselvmord. Den bibelske apokalypse findes i Johannes Åbenbaring i det Nye Testamente.

Må kristne kritisere kristne?

Hykleri, forførelse og (selv)bedrag kan finde sted i alle lejre, også i kristne miljøer. Kristne er ikke nødvendigvis mindre syndige eller naive end andre mennesker. Og bedrag, som finder sted i Kristi navn, skal afsløres. Som kristen står man først og fremmest i sandhedens (og kærlighedens) tjeneste, og i lyset heraf skal kristne grupper kunne tåle en kritisk undersøgelse, også fra kristen side, og brodne kar inden for den kristne strømning skal findes og kritiseres. For den kristne er misbruget af kristne navne og begreber en vederstyggelighed, og vanhelligelsen af Helligånden en synd af de større. Når kristne healere bruger fup og forførelse og efter seancen er ligeglad med den healedes ve og vel, så skal det afsløres. Og når magtsyge personligheder kalder sig profeter og forveksler deres egen ånd og motivering med Guds ånd, så skal dette bedrag belyses og om muligt standses. Så derfor er det ikke bare tilladt  for kristne at kritisere andre kristne. Det er nødvendigt. Kristne bør være de første til at kritisere andre, der kalder sig kristne, hvis der finder åndeligt og psykologisk misbrug sted hos disse falske profeter.

Hvad er den største religion i verden/Danmark?

Kristendommen er den største religion både på verdensplan og i Danmark. Der er henholdsvis 2.1 milliarder tilhængere på verdensplan (ca. en 3.del) af verdens befolkning), og 4.526.693 medlemmer af folkekirken i Danmark (hertil kommer de kristne frikirker). Men i Danmark er de kristne forestillinger under forandring. Dette kan nogle af nedenstående statistiske undersøgelser være med til at illustrere:

Andel i procent der tror på enkelte dele af den kristne trosbekendelse

Kilde: ”Danskernes værdier” af Ole Riis og Peter Gundelach

Tror De på Gud?

Kilde: Rapporten ”Gudstro i Danmark i 50 år” 4).

Gudssyn 

Anser De dem selv for at være religiøs?

Kilde: Rapporten ”Gudstro i Danmark i 50 år”.

Tror De på et liv efter døden?

Hvad er de største trossamfund i Danmark?

I Statistisk årbog kan vi læse, at de største trossamfund i Danmark i 2008 er:

• Folkekirken med 4.526.693 medlemmer.
• Den Romersk-Katolske kirke med 34.884 medlemmer.
• Jehovas Vidner med 14.672 medlemmer.
• De Danske Pinsemenigheder med 5.273 medlemmer.
• Det Danske Baptistsamfund med 5.218 medlemmer.
• Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige (mormonerne) med 4.143 medlemmer.
• Svenska Gustafskyrkan med ca. 4.000 medlemmer.
• Det Mosaiske Troessamfund med ca. 3.000 medlemmer.
• Apostolsk kirke i Danmark med 2.973 medlemmer 5).
• Se flere anerkendte trossamfund på link: Statistisk årbog 2008.

Er der organisationer som Dialogcentret i udlandet?

Ja. Der findes et løst netværk af Dialogcentre rundt om i verden, der arbejder med samme formål, uden dog at være forpligtede over for hinanden.
I Tyskland, Berlin, er der DialogZentrumBerlin, som ledes af Thomas Gandow.
I England, Oxford, er der Dialogcentre UK, som ledes af Christian Szurko
I Irland, Dublin, er der Dialouge Ireland, som ledes af Mike Garde.
I Rusland, Moskva, er der Irenæuscentret, som ledes af Alexander Dvorkin.

Kan jeg støtte Dialogcentrets arbejde?

Ja. Du kan støtte på flere måder.
Økonomisk: Dialogcentret er alene finansieret ved medlemskontingenter og bidrag. Derfor er enhver økonomisk bistand en stor hjælp. Du kan støtte Dialogcentret økonomisk ved enten at tegne et medlemskab eller at give gaver i form af fx enkeltbeløb, gavebrev eller testamentariske donationer. Læs mere her.

Blive frivillig medarbejder: Der er stor brug for frivillige på Dialogcentret til en række opgaver. Her kan du læse mere om hvilke opgaver du kan være med at løfte. Klik her.

Hvordan bliver jeg medlem af Dialogcentret?

Det er enkelt at blive medlem af Dialogcentret. Det koster 200,- for et medlemskab, og 125,- for pensionister og studerende. Klik her

Hvor kan jeg læse mere/Få mere at vide?

Du er velkommen til at kontakte os på mail eller telefon på alle hverdage. Telefontiden er fra 8.30 til 16.30
Dialogcentrets adresse er:
Dialogcentret
Katrinebjergvej 46
8200 Århus N
Tlf.: 86 10 54 11
E-mail: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
Web: www.dci.dk

--------------------------------------- 

1. Se også http://leksikon.religion.dk/kult-sekt-denomination-kirke
2. http://sv.wikipedia.org/wiki/Sekt
3. Se f.eks.: ”Hvad er alternativ behandling?”  http://www.vifab.dk/artikler/alle/hvad_er_alternativ_behandling/
4. http://www.staff.hum.ku.dk/hojs/gudstro/pdf/Luchau.nov.2004.pdf
5. Alle medlemstal er meddelt af trossamfundene selv.