Christian Hedegaard er fremgangsteolog

Evangelist forsøger at give det indtryk, at bevægelsen bygger på klassisk pinseteologi og ikke fremgangsteologi. Mange lader sig narre – selv kristne ledere. Derfor vil denne artikel dokumentere, at Christian Hedegaard er fremgangsteolog.

På Evangelists hjemmeside bestemmes deres teologi på denne måde: ”Evangelist har sit udspring i pinsebevægelsen”. Da Christian Hedegaard nyligt blev spurgt af en journalist om sin teologi, lød svaret ”Klassisk pinseteologi” (Udfordringen 14.02.2007). Desuden skal en anbefaling af H. K. Neerskov under ”venners indlæg” på Evangelists hedBLOG godtgøre, at Christian Hedegaard ikke er fremgangsteolog. Det indlæg konkluderer, at der ikke er meget tilbage af ”herlighedsteologien” i Danmark.   Man sætter kikkerten for det blinde øje og søger at få læserne til at gøre det samme. Men at betegne Christian Hedegaard som klassisk pinseteolog er falsk varebetegnelse. Evangelist er gennemsyret af fremgangsteologi.   Det er et faktum, at Christian Hedegaard har fået sin skoling på et bibelskoleophold på Københavns Bibeltræningscenter (KBC), der sammen med Aalborg Menighedscenter (AMC) udgør de oprindelige arnesteder for fremgangsteologi i Danmark. Lederne af KBC og AMC – Jens Garnfelt og David Hansen – var nogle af de første danske elever hos Ulf Ekman på Livets Ords Bibelskole, fremgangsteologiens rugekasse i Sverige. Påvirkningen fra trosbevægelsen er således meget tydelig.   Christian Hedegaard har selv undervist på KBC, hvilket bekræfter, at han ikke blot tilslutter sig, men også udbreder fremgangsteologien i sin undervisning.   Tydeligvis står Hedegaard i gæld til trosbevægelsen og betegner karakteristisk nok David Hansen fra AMC som sin åndelige far: ”David og Lene Hansen er som forældre for os i Evangelist”. (Udfordringen 14.02.2007). Forbindelsen mellem Evangelist og trosbevægelsen er således helt åbenlys.  I hans bog Sejr over dæmoner (s.19-21) er der ligefrem et afsnit med overskriften ”Trosbevægelsen”, hvor Christian Hedegaard personligt vedkender sig sit forhold til trosbevægelsen (fremgangsteologien). Han afslører, at han oprindelig var ”modstander af trosbevægelsen”, men at hans indstilling blev ændret, så de nu indgår i et bror- og søsterfællesskab. Desuden fik Hedegaard sin kaldelse til evangelist netop under en troskonference i Aalborg, hvor prædikanten havde peget på ham og sagt, at han ville få tilnavnet menneskefiskeren. ”Herren kalder dig til evangelist!” havde prædikanten råbt – med det resultat, at Hedegaard ifølge ham selv røg ”næsten to meter sidelæns gennem luften”.   Hedegaard er af den opfattelse, at der ved denne kaldelse samtidig blev uddrevet en dæmon. Typisk for fremgangsteologisk tænkning kædes en indvielse til Gud sammen med en udfrielse fra Satan. 

Guddommelig autoritet

Christian Hedegaard ynder at titulere sig som ”evangelist af Guds store nåde”. Men at han under sin kaldelse skulle betegnes som menneskefiskeren i bestemt form har tydeligvis forbindelse til apostelen Peter, der på Jesu ord får en overvældende fiskefangst og et påbud om, at han nu skal være menneskefisker (Luk 5,1-11). Peter blev den store leder blandt de tolv apostle.   Tilsvarende er Christian Hedegaard den store leder og ”visionsbæreren” i Evangelist-logen, der  består af tolv stærke ledere. En af loge-brødrene karakteriserer Hedegaard som ”en mand med autoritet og visioner” (KD 13.10.2006). Hedegaard har modtaget en salvelse, der sætter ham i stand til at være den ubestridte leder, som med guddommelig autoritet leder bevægelsen. Det sker gennem syner og åbenbaringer, som Hedegaard ifølge sine udtalelser i bøger, foredrag og interviews får mange af. Derved bliver Hedegaard udøver af guddommelig autoritet. En af medarbejderne formulerer det på denne måde: ”Christian er ikke Gud, men vi har den tillid, at Gud har guidet Christian”, og ”Christian siger, at vi bliver nødt til at lægge vores liv ned for den vision, Gud har givet os.”  På den baggrund befaler Hedegaard: ”Sælg jeres hus, sig dit job op og start på Powerskolen!” Hvis man ikke underordner sig den vision, kan man ikke være en del af Evangelist.   Den guddommelige autoritet overføres således til den karismatiske og autoritære leder, der taler i Guds sted. Det beror på åbenbaringskundskab – en direkte meddelelse fra Guds ånd til menneskets ånd. Dette er basis for en stærk ledelsesstruktur i et hierarkisk system, der er typisk for trosbevægelsen, og som sætter overhovedet i stand til at lede et helt imperium. På Powerskolen vil Hedegaard videregive noget af sin Power og skabe Powermagere, der danner endnu flere Powermenigheder rundt om i landet.   Det er ikke bare usund teologi, der ender i fremgangsteologi, men guruisme, der havner i okkultisme! 

Dualismer

I bogen Sejr over dæmoner skelner Hedegaard mellem tre grader af dæmonisk aktivitet: "dæmonisering i sindet, undertrykkelse af kroppen og besættelse af ånd, sjæl og legeme på én gang" (s.7). En kristen har ifølge Hedegaard ikke dæmoner i sin ånd, men kan godt have dæmoner i sindet (dæmonisering) og i kroppen (undertrykkelse). Grundformlen er, at mennesket er en ånd, har en sjæl, bor i en krop. Hedegaards menneskesyn er dualistisk, hvilket er kendetegnende for fremgangsteologien og i klar modstrid med Det nye Testamente (NT). I græsk tænkning forekommer dualismer, hvilket f.eks. gør sig gældende i gnosticismen. En dualisme mellem menneskets ånd og sjæl eller mellem menneskets ånd og legeme er altså udtryk for en græsk tænkning.   Hebraisk og bibelsk tænkemåde har derimod en helhedsopfattelse af mennesket. Det betyder, at en troende tilhører Faderen, Sønnen og Helligånden med ånd, sjæl og legeme. Når menneskets ånd tilhører Gud, så er legemet en bolig eller et tempel for Helligånden (1Kor 6,19). Man kan ikke samtidig være bolig for Guds ånd og for dæmoner. Det betyder naturligvis ikke, at en troende ikke kan blive udsat for momentane sataniske eller dæmoniske angreb. Men det er i klar modstrid med NT at give mennesker, der tror på Gud, den anfægtelse, at årsagen til synd og sygdom kunne være udslag af dæmonisering af sind og krop. Det er at skræmme mennesker ud fra falske forudsætninger!   Den voldsomme dæmonisering er kendetegnende for Evangelist. Lad mig blot give et eksempel fra Sejr over dæmoner: ”Vi mødte engang en familie, som blev voldsomt hjemsøgt af onde ånder, der bl.a. tændte og slukkede lyset uden, at nogen rørte ved kontakten. Problemet var særlig stort i kælderen, og en dag blev konen fysisk skubbet ned ad trapperne, så hun brækkede et ben. De kom uvidende, men desperate til kirken for at få hjælp. De blev frelst, konen blev sat fri og huset blev renset” (s.158).  De fleste mirakler er resultat af dæmonuddrivelse. Hedegaard ser dæmoner overalt – også dér, hvor der ingen er. Hedegaard anser psykisk syge, misbrugere, pædofile og homoseksuelle, ja, endog rygere for at være dæmonbesatte. Det er ikke udtryk for pinseteologi, men er derimod for fremgangsteologi. Det er helt afgørende, at der skelnes mellem psykiske lidelser og dæmonbesættelse – mellem misbrugsproblemer og dæmonbesættelse. Generel praksis på rehabiliteringscentrene i Evangelist er, at psykisk syge, narkomaner og alkoholikere under tre døgns faste bliver udsat for eksorcisme uden, at der er tale om dæmonbesættelse. Det er der intet bibelsk belæg for.  Succeshistorierne er vidnesbyrd om, at mennesker er blevet manipuleret til at tro, at de har været dæmonbesatte, og at der er blevet uddrevet en eller flere dæmoner af dem. Det er forførelse, der ikke kan forsvares eller undskyldes i Jesu navn. Desværre er talen om dæmonbesættelse blevet groft misbrugt i fremgangsteologiske bevægelser, og det er nødvendigt at dæmme op for denne indflydelse fra Evangelist. 

Rigdom

Hedegaard forpligter evangelisterne til at give ti procent af deres indkomst til Evangelist – og gerne mere. Det er der ikke noget bemærkelsesværdigt i – det er almindelig praksis i frikirkerne. Men Hedegaard gør også krav på ti procent af friværdien, når evangelister handler huse og fast ejendom. I fremgangsteologiske bevægelser måles succesen også på pengestrømmen!  Under sloganet: ”Vi vil bare hjælpe mennesker i nød” og ”Hjælp os med at hjælpe andre!” holdes der følelsesladede og tårevædende kollekttaler, der spiller på hele følelsesregisteret. Pengesnablen stikkes dybt ned i folks lommer og støvsuger alt – og har man ikke en velspækket tegnebog med, står fluesmækkeren klar til at tømme betalingskortene!  På Dialogcenteret har vi set flere eksempler på, at selv psykisk syge og narkomaner udnyttes økonomisk og endda afgiver deres fuldmagt til lederne af rehabiliteringscentrene i Evangelist – og resultatet er, at deres konti tømmes totalt.  Man kunne fristes til at spørge: Hvem hjælper egentlig hvem? Jo, Evangelist hjælper i hvert fald mennesker med at få lommerne tømt!    Logen mødes jævnligt for at planlægge de kommende investeringer og ejendomshandler – og husene fyldes med lejere, der skal hjælpes! Som fremgangsteolog afslører Hedegaard: ”Jeg har nogle overnaturlige evner til at se ideer, som er mange penge værd. Når vi mødes, skaber jeg muligheder for de andre, og jeg kunne fortælle længe om, hvor mange der er blevet millionærer i løbet af kort tid” (KD 12.10.2006).  Første skridt er, at man må ofre alt. Andet skridt er, at man bliver styrtende rig! Troen bliver mere og mere succesfuld ,des mere formuen vokser, og des flere huse, man ejer. Hedegaard har mange huse – et tegn i fremgangsteologien på, at Gud er med ham og velsigner ham! I fremgangsteologien bliver de troende både rige og sunde!   Dersom man ikke er andet end en arbejdsbi i det store imperium, så trøstes man med, at man blot skal se frem til den dag, hvor man får udbetalt den himmelske skat. 

Fremgangsteologiens frugt

Hedegaards vision er at få 50 rehabiliteringscentre i Danmark, som det offentlige behandlingssystem benytter sig af, ligesom han ønsker at have sine egne politikere, socialrådgivere og jurister og derved selv være i stand til at bestemme sociallovgivningen i landet og ikke mindst at komme på finansloven (KD 20.10.2004)!   Trosbevægelsen vil i bund og grund ændre Danmarks lovgivning, skoler, sygehusvæsen osv. – for Hedegaard anser sig selv for at være social og religiøs reformator.  Det er imidlertid en åbenlys kendsgerning, at Evangelist og trosbevægelsen i Sverige bærer præcis de samme frugter. I Dialogcentret har vi kendskab til splittede familier og menigheder, isolation, psykiske syge, der får det endnu værre, fordi medicinen fratages dem, åndelige og menneskelige overgreb, misbrug af eksorcisme, magisk bibelbrug, unødvendige anfægtelser, manipulation, magtmisbrug, kontrol, selvmordsforsøg. Alt dette følger i kølvandet på Evangelist som en afsløring af den usunde fremgangsteologi. Der henvises til flere konkrete eksempler på www.kristisk.dk  Kritikken preller dog fuldstændig af – og bekræfter blot evangelisterne i, at de er på ret vej. Kritik anses nemlig for forfølgelse, der er et sikkert kendetegn på den sande tro!  På baggrund af ovenstående er konklusionen helt klar: Evangelist er en del af trosbevægelsen, og Evangelist er den største udbreder af fremgangsteologi i Danmark i dag.