Evangelist: rehabilitering eller psykisk ruin?

Kan man i Guds navn risikere at sende psykisk syge direkte ind på en lukket afdeling? Det gør bevægelsen Evangelist, og pårørende til de syge har forgæves forsøgt at få myndighederne til at reagere.
 

I sommeren 2006 forsvandt min svigerinde, der gennem det meste af sit voksenliv har lidt af skizofreni.  Hun var fraflyttet sin adresse, tog ikke telefonen og havde skiftet navn. Først efter næsten fire måneder fandt vi hende på en lukket psykiatrisk afdeling – efter at hun have været i behandling på Evangelists rehabiliteringscenter Bakkebjerg i Græsted. Den oplevelse fik mig til at undersøge, hvilke behandlingsmetoder der bliver anvendt i Evangelist, og derpå har jeg forsøgt at gøre myndighederne opmærksomme på de forhold, som nogle af samfundets allersvageste bliver udsat for på disse ”rehabiliteringscentre”.

Rehabiliteringscentrene

Siden 2002 har Evangelist drevet rehabilitering i Danmark. I Herning Kommune ligger Vildkildegård, der tager mandlige misbrugere i behandling, samt Tabitas hus, der behandler unge piger med psykiske lidelser og misbrugsproblemer. I Gribskov Kommune har Evangelist etableret Bakkebjerg Rehabiliteringscenter, hvis målgruppe er kvinder med forskellige problemer, og i Frederikssund Kommune tager Hartegård hånd om ødelagte ægteskaber/familier. Sidst, men ikke mindst har Evangelist i Gørløse et udslusningsprogram for de piger, der har været i behandling i Tabitas hus.

Behandlingsmetoder

På alle Evangelists rehabiliteringscentre anvendes tre dages bøn og faste som behandlingsmetode efter Hosias kap. 6, v. 2, hvor der står: ”Han giver os liv efter to dage, rejser os på den tredje dag, og vi skal leve for Guds ansigt”. Man tror, at beboerne i løbet af disse tre dage bliver sat fri, bliver helbredt og fyldt med Helligånden. Men for at miraklet kan indtræffe, skal de inden de tre dage droppe alle former for euforiserende stoffer og medicin.
   Christian Hedegaard har ganske vist i flere tilfælde udtalt, at man ikke behøver at stoppe livsvigtig medicin. Min erfaring er, at man ikke stopper beboere, der ønsker at nedtrappe/stoppe med f.eks. insulin på trods af, at man ikke har nogen social- og sundhedsfaglige medarbejdere til eksempelvis at tage sig af et insulinchok.
   I de følgende 12 måneder arbejdes der med disciplin samt undervisning i Biblens ord.
   Mange af de beboere, rehabiliteringscentrene henvender sig til, har et svagt og nedslidt netværk. Alligevel beder Evangelist dem stoppe al kontakt med familie og venner i mindst tre måneder. En metode, der direkte strider mod al anden dokumenteret behandling.
   For Evangelist er det ikke en selvfølge, at man bevarer den helbredelse, som Gud har givet én. På evangelist.dk kan man bl.a. læse: ”Vi ser mange gange, at især de mennesker (der ikke tør fortælle om deres helbredelse. Red.) mister deres helbredelse. Satan vil altid forsøge at stjæle Guds velsignelse.”

Livsfarlige konsekvenser

At stoppe et misbrug fra den ene dag til den næste uden lægelig behandling kan give hjerneskader og være direkte livsfarligt. Også for psykisk syge kan den behandling få alvorlige følger. Efter en periode med opblomstring, der i Evangelist tolkes som helbredelse, ses en forværring, som for flere ender med dybe psykoser og langvarige indlæggelser.
   Evangelists behandling kan også få alvorlige åndelige konsekvenser for beboerne. Evangelist mener nemlig, at det er ens egen vilje, der afgør, om man bliver helbredt. Ens egen vilje er altså skyld i det, hvis man forbliver syg, da man jo blev helbredt ved de tre dages bøn og faste. Men viljen, menneskets sind, holder én fast i sygdommen eller misbruget.

Kontakt til myndigheder

I et forsøg på at standse Evangelists behandling af misbrugere og psykisk syge anmeldte jeg i slutningen af 2006 Bakkebjerg Rehabilitering for kvaksalveri. Anmeldelsen tog afsæt i min svigerindes mislykkede rehabilitering. Desværre erfarede jeg, at denne lov ikke er særligt brugbar, da politiet for at kunne rejse sag meget konkret må dokumentere, at medarbejderne har taget medicinen ud af hånden på hende.
   Derfor kontaktede jeg Herning, Gribskov og Hillerød kommuners social- og sundhedsudvalg. Herning Kommune valgte på baggrund af blandt andet mit brev at skrive til alle landets kommuner, regioner og Kommunernes Landsforening (KL). Herning Kommune oplyste, at den desværre ikke har lovhjemmel til at føre tilsyn med Vildkildegård, da det er et privat bosted, men at den er bekendt med episoder, hvor Vildkildegård har ”afleveret” brugere i miserabel forfatning til Blå Kors' varmestuer. Yderligere skrev kommunen et brev til Vildkildegård og opfordrede institutionen til at sikre, at de metoder, den anvendte, blev brugt på et fagligt grundlag, ligesom kommunen tilbød at bistå med råd og vejledning.
   Situationen i Hillerød var en anden, da Tabitas hus behandler mindreårige, og kommunen derfor, jf. Servicelovens § 78, stk. 7, har tilsynspligt. Hillerød kommune valgte at henvende sig til Tabitas hus for få et samarbejde i stand. Desværre havde Evangelist i mellemtiden flyttet Tabitas hus til Herning og fortsatte kun udslusning i Gørløse. Herning og Hillerød kommuner har endnu ikke taget stilling til, hvordan de fremover vil sikre den lovmæssige tilsynspligt.

I marts 2007 kontaktede jeg Region Hovedstaden samt Region Midtjylland. Jeg håbede, at de på min opfordring ville forholde sig til, om man i det danske social- og sundhedssystem kunne godkende Evangelists behandlingsmetoder. Desværre har kun Region Midtjylland efter et halvt år reageret og meddelt, at ”man umiddelbart kun mindes en enkelt indlæggelse med relation til Vildkildegård, og at man derfor ikke umiddelbart finder institutionen påfaldende eller særligt problematisk i den sammenhæng”.
   På grund af manglende lovhjemmel til at føre tilsyn valgte jeg at kontakte tidligere socialminister Eva Kjer Hansen. Desværre kunne hun blot konstatere, at rehabiliteringscentrene ikke var godkendt, men sendte dog en kopi til Indenrigs- og Sundhedsministeriet til orientering.

Afrunding

Som det ser ud nu, kan Evangelist fortsætte med at behandle alle over 18 år uden tilsyn. Men vi venter spændt på, om kommuner fortsat kan tillade behandling af mindreårige på Evangelists rehabiliteringscentre.
   Jeg håber, mine henvendelser vil få politikerne til at få øjnene op for behovet for en stramning af lovgivningen om kvaksalveri, så de allersvageste i vores samfund ud over behovet for den personlige frihed også får samfundets beskyttelse.