Har religion en fremtid?

Den 13. september deltog Dialogcentrets stab i et spændende arrangement om religion og fremtid, holdt af Institut for Fremtidsforskning. Her kom det frem, at fremtidsudsigterne for religion så dystre ud.

Omkring 20 personer var mødt op for at høre om religions fremtid. Projektleder Christine Ditlevsen indledte med en kort præsentation af instituttet og projektet. Det, man i projektet undersøgte, var, hvad det betyder for mennesker, at de har indrettet deres liv efter religion. Hvordan man tænker, handler og skaber institutioner, hvilke vilkår der skal til, for at folk bliver religiøse og ikke mindst, hvordan opbyggelsen og driften af den religiøse livsverden påvirker det omgivende samfund og verden uden for det. Det ledte frem til næste indlæg, der blev præsenteret af fremtidsforsker Klaus Mogensen: Hvordan ser religion ud i fremtiden?

Fire religiøse fremtider

Institut for Fremtidsforskning byggede sine scenarier for religion på især tre ”megatrends”, der er til stede i dag: Globalisering, individualisering og kommercialisering. Scenarierne giver bud på de muligheder og udfordringer, som religion har i fremtiden. Som arbejdsmodel har man anvendt to tværgående akser for den fremtidige udvikling. En for konflikt og fred og en for religiøsitet og sekularisering. De fire scenarier blev så 1) mere religiøsitet, mere konflikt 2) mindre religiøsitet, mere konflikt, 3) mere religiøsitet, mindre konflikt og 4) mindre religiøsitet, mindre konflikt.

Scenarium 1: Krigen om virkeligheden

Samuel Huntingtons bog Civilisationernes sammenstød har vist sig at få ret, og verden befinder sig i 2020 i en situation, hvor de etablerede religioner og deres fortalere legitimerer deres samfundssyn med religiøse dogmer, ikke mindst de dogmer, der adskiller sig fra andre religioner. Det er en situation præget af terror, konflikt og frygt. Globaliseringen har fået mindre betydning, og verden er i stedet opdelt efter religiøs baggrund – det er dem mod os.

Scenarium 2: Farvel til religion

I 2020 er der især fokus på de negative følger af religion. I den vestlige verden, ikke mindst EU, er der splid mellem sekulariserede lande og lande, der stadig er præget af religiøse hensyn som Italien, Polen og Slovenien. Der er langt mindre accept af virksomheder, som bruger religiøse og åndelige redskaber til udvikling af deres medarbejdere, og religion er i det hele taget flyttet tilbage til privatsfæren. Religion marginaliseres. Det skaber nye trosfællesskaber, ikke mindst på internettet, hvor kulter, sekter, grupperinger og små menigheder kan dyrke deres tro i ikke-institutionaliserede fællesskaber. Men presset fra sekulariseringen kan også fremme og styrke fundamentalistiske grupper indadtil, hvilket kan slå ud i terror.

Scenarium 3: De gode ghettoer

Her bosætter religiøse grupper sig i ghettoer, hvor de lever efter egne regler, accepteret af det omgivende samfund. I flere ghettoer findes formelle domstole, der afgør interne stridigheder efter religiøse og kulturelle love, så længe det ikke strider mod de basale menneskerettigheder. Opdelingen i religiøse ghettoer betyder, at folk føler mindre tilknytning til deres nation og mere til deres religion på tværs af landegrænser. Det mindsker de nationale politikeres indflydelse, så de i højere grad reduceres til administratorer. Dialog og gode eksempler er de foretrukne omvendelsesmidler.

Scenarium 4: Drømmen om det gode liv

Det betragtes som positivt, at mennesker anskuer verden på forskellige måder og lægger vægt på forskellige kulturelle udtryksformer. Religiøse eller metafysiske hjælpemidler er accepterede som ritualer og som markering af overgange, men ikke som mere end ritualer. Religion er i højere grad blevet en individuel sag frem for et værdifællesskab – ”religiøs fernis smurt tyndt ud over tilværelsen”. Religion har i det hele taget skiftet karakter fra at være en bærende samfundssøjle til et værktøj for den enkeltes personlige udvikling. Kun de kirker og religiøse samfund, der kan levere et godt show, overlever.

Gennemgangen af de fire scenarier var spændende, men Klaus Mogensen havde en tendens til at se religion som noget meget problematisk, så han foretrak det fjerde scenarium. Han kom ikke ind på, om nogle scenarier kunne producere andre af scenarierne, eller om flere scenarier kunne blive virkelige på én gang - fx et scenarium internationalt og et andet nationalt og lokalt - eller om de kunne optræde i hver sit befolkningssegment.

Efter Klaus Mogensens indlæg talte to studerende fra Medievidenskab, Anne Mette Hjort og Maria Elbrønd, om religion, politik og medier. De gennemgik, hvordan fx præsident G.W. Bush brugte medierne i sin sidste valgkamp. Det var en iscenesættelse under slagordene Family, Freedom og Faith. Denne gennemgang, som ellers var interessant, kunne med fordel have været mere neutral og lødig.

Sidder religion i hjernen?

Næste indlæg var fra hjerneforskeren og videnskabsjournalisten Lone Frank. Hun havde ikke deltaget i udarbejdelsen af rapporten Religion – Fremtid, men arrangørerne mente alligevel, hun havde relevante ting at bidrage med. Lone Frank fortalte om naturvidenskab og religion. Den nyeste hjerneforskning er, ifølge Frank, rykket ind på religionens område. I den forbindelse fremhævede hun tre kendte hjerneforskere, som også er kendt som ateister: Briten Richard Dawkins, der anser religion for en kognitiv parasit i hjernen – en mental virus, Daniel Dennett, forfatter til bogen Breaking the Spell, og neurobiologen Michael Persinger.
   Hun mente, blandt andet på baggrund af disse forskere, at de religiøse anlæg kunne være opstået på forskellig måde. Fx kunne dét at være religiøs oprindeligt have været en overlevelsesfordel i urtiden og have givet gruppen mere sammenhængskraft. Det kunne også være en kognitiv parasit eller en hjerneskade som epilepsi. Hun hævdede i den forbindelse, at en del religionsstiftere har været epileptikere. Fx fik Paulus nok et epileptisk anfald på vejen til Damaskus, men også Muhammed og andre var sandsynlige epileptikere.

Lone Franks indlæg var generelt præget af hendes modvilje mod religion og kristendom. Paulus blev fx kaldt ”hjerneskadet” og ”epileptiker” og den, der startede ”forretningen kristendommen”, og hun fandt det stærkt kritisabelt, at P1 og DR1 hver søndag sender så meget kristent stof. At Lone Frank helst så en verden uden religion og kristendom, var åbenbart.

Den nye ateisme

Dagens sidste indlæg var igen fra Klaus Mogensen, der talte om den nye ateisme. Hvor den gamle ateisme benægtede eksistensen af overjordiske magter, har den nye ateisme i forlængelse heraf en langt større aversion mod religiøsitet generelt og bekæmper den aktivt. Det primære argument imod religion, som det blandt andet formuleres af Richard Dawkins, er, at den er irrationel og kan føre til splittelse, vold og ødelæggelse. Mogensen nævnte her en række kritikpunkter mod religion og kristendom, fx læren om intelligent design, kampen imod fri abort og afvisningen af stamcelleforskning.

Debat og vurdering

Arrangementet sluttede med debat. Tilhørerne, der hovedsageligt kom fra pro-religiøse baggrunde, kunne stille spørgsmål til forskerne. Under debatten viste Lone Frank sig noget mere nuanceret end i sit indlæg, og hun var blandt andet åben over for, at teorien om et religiøst modul i hjernen naturligvis intet siger om oversanselige magters eksistens, ligesom at et center for musikalitet i hjernen heller ikke modbeviser, at der findes musik uden for hjernen. Derfor kan religiøse mennesker sagtens mene, at Gud har skabt mennesket med et religiøst center, så det har en chance for at opfatte, hvad Gud har at sige til det.
   Men grundtonen i arrangementet var religionsfjendtlig. Nok blev det præciseret, at Instituttet var neutralt, og at der ikke kunne siges noget om en transempirisk virkelighed, men gennem samtlige indlæg mærkede man modvilje mod al religiøsitet, medmindre den var udvandet, privatiseret og tandløs.
   Derfor fornemmede man en vis ”mission” med arrangementet og rapporten om Religion og Fremtid – en ideologisk, antireligiøs mission. For nok kan religion være farlig og forførende – hvilket Dialogcentret i høj grad har oplevet – men religionskritik bør ikke foregå med en skjult antireligiøs agenda, der klæder sig ud som neutral og objektiv videnskab. Videnskab bør bestræbe sig på at respektere sit genstandsområde og undgå at blande ideologi og holdning ind i sin forskning. Men når videnskab og ideologi kombineres, bør man være bevidst og åben om dette. Fuld neutralitet er altid umulig – og derfor skal man ikke hævde at have den!
   Summa summarum: Religion har en fremtid. Om den bliver lys eller mørk, fredelig eller konfliktfyldt er uvist. Men set fra et kristent synspunkt vil Gud i alle fire scenarier være til stede med sit tilbud om fred og kærlighed til – og mellem – mennesker.